Chrome Web Store udvider

torsdag den 15. september 2011 | 15.30

Det er nu ni måneder siden, vi lancerede Chrome Web Store i USA, en åben markedsplads, der giver Chrome-brugere nem adgang til at finde og prøve de bedste applikationer på nettet. Siden da har butikken kørt derudad og huser et stadigt voksende udvalg af applikationer, udvidelser og temaer.

I dag udvider vi og gør butikken tilgængelig i yderligere 24 lande, inklusive Danmark.

For udviklere betyder lanceringen af Chrome Web Store i Danmark, at de nu nemt kan bygge og distribuere deres applikationer til de mere end 160 millioner mennesker på kloden, der allerede bruger Chrome.

For Chrome-brugere vil det nu blive meget lettere at finde og tilføje nye applikationer, udvidelser og temaer af alle mulige slags til deres Internet-browser. Og efterhånden som flere og flere udviklere hopper med på vognen, kan du forvente at se applikationer fra gode lokale forlag, indholdsproducenter og firmaer.

For at prøve nye applikationer såvel som titusinder af andre ting i butikken, skal du havde installeret Google Chrome og besøge Chrome Web Store.

Anders Sandholm,
Product Manager

0 kommentarer: